Uge 6

 8. feb

ProdukterBuresødalKundeinfoNy kundeOpskrifter
Til forside

Markdriften

Til gården Buresødal hører ca. 15 Ha. Dertil har vi så forpagtet i alt ca. 45 Ha græsenge og ca. 85 Ha agerjord. Så i alt driver vi ca. 145 Ha. Vi forpagter jord af Skov og Naturstyrelsen, Mørdrupgård, Nordly og Øllingegård.

Græsengene afgræsses af dyrene i sommerhalvåret. Arealerne varierer meget i størrelse og græskvalitet. Fælles for alle græsarealer er at det er naturarealer som grænser op til skove og ønskes bevaret i landskabet. Afgræsningen af arealerne er med til at sikre gode kår for sjældne og truede græs- og blomsterarter. På agerjorden drives et alsidigt sædskifte hvor der dyrkes vinterfoder til dyrene samt avl af brød- og grynkorn. Vi har indtil for få år siden selv dyrket mange forskellige grøntsager på Mørdrupgårds jorder. Men en dårlig sæson, samt en familieforøgelse,

 

Plantning af spirer

satte en foreløbig stopper for dyrkningen. Nu indkøber vi så i stedet grøntsager fra andre økologiske gårde på Sjælland. Men vores mål er at genoptage dyrkningen af egne grøntsager.

Driften af Øllingegårds jorder sker i samarbejde med Claus Damgård Nielsen, som også er økologisk landmand, med egen gård beliggende mellem Uvelse og Lynge.

Bottombar
No Such Company Clips Skriv en e-mail til os