Bestilling og afbestilling
Alle priser på www.buresoedal.dk er inkl. Moms.
Ændringer, bestilling og afbestilling kan ordnes ved at du selv logger dig ind på hjemmesiden.
Bestilling og afbestilling pr. e-mail og telefon er kun gyldig ved bekræftelse og svar fra Buresødal.
Deadline for din bestilling, afbestilling og ændring af levering i leveringsugen, er søndag kl. 23.59.
For ændringer i institutions- og firmafrugt har vi deadline fredage kl. 12.00
Ved start af abonnement modtager du en e-mail med vores bekræftelse samt lidt information om forhold vedrørende leveringen.
Betaling
Betaling sker via tilsendt girokort (Afsendes/administreres af PBS sidst på måneden).
Du kan også tilmelde dig betalingsservice. (nemt og gebyrfrit)
Betaling gælder for en leveringsperiode på én måned.
Leveringsperioden går fra den 21. til den 20. i månederne. (eks.: 21. marts – 20. april).
Leverede varer i en leveringsperiode afregnes bagud. (bagudbetaling).
Med den første regning opkræver vi tillige et depositum på 400 kr. (gælder ikke institutions- og firmakunder).
Ved opsigelse af abonnementet bliver depositumet modregnet, på opkrævningen for den sidste leveringsperiode.
Kontooversigt over leverede varer kan ses på tilsendte betalingsoversigt. Ydermere er det også muligt, løbende at følge din egen kontooversigt på vores hjemmeside, - ved benyttelse af log in.
Offentlige kunder der ønsker elektroniske fakturaer, bedes oplyse om evt. EAN-nr. ved tilmelding.
Leveringsdage
Til private leverer vi vores grønt- og frugtkasser onsdage, torsdage og fredage.
Den eksakte dag og tidspunkt for levering afhænger af din adresse eller udleveringssted.
Information om leveringsdag og tidspunkt oplyses ved tilmeldingsstart eller ved kontakt pr. e-mail/telefon.
Kontakt os hvis du ikke har modtaget varer som planlagt. Vi kan da sørge for hurtig efterlevering.
Levering af institutions- og firmafrugt sker på tirsdage og onsdage.
Abonnementsperiode
Abonnementsperioder følger årets måneder og er altid fra den 21. i en måned til og med den 20. i måneden efter. (f.eks.: 21. marts – 20. april).
Hver månedsperiode er opdelt i de uger der indeholder torsdage.
Det betyder at nogle måneder, indeholder 5 uger og andre 4 uger, - sådan rent leverings- og faktureringsmæssigt.
Ophør af abonnement
Opsigelse af abonnementet sker ved henvendelse til os via e-mail eller telefon.
Opsigelse af abonnement kan foretages senest d. 15 i måneden, inden kl. 17.00. (med virkning fra og med efterfølgende leveringsperiode)
Opsigelse er kun gyldig med en bekræftelse fra vores side.
Ved opsigelse stopper abonnement og levering først ved udgangen af den periode hvori opsigelsen foretages.
Leveringsmåder
Vi leverer vores abonnementskasser på to måder:
Levering direkte til døren
Ved levering til din dør opkræver vi et leveringsgebyr pr. levering på 20 kr. (uanset antal af kasser).
Levering til udleveringssted
Levering til udleveringssted sker uden leveringsgebyr.
Foruden de allerede eksisterende udleveringssteder, er det også muligt at få oprettet et nyt udleveringssted. Det eneste vi kræver for at kunne oprette nyt udleveringssted er, at det nye sted er inden for vores leveringsradius og at vi kan levere varer for minimum 600 kr. pr. levering.
Udleveringssted kan eksempelvis oprettes på arbejdspladser, institutioner, boligforeninger, bofællesskaber eller ved at 2-99 kunder beslutter sig for levering til én adresse.
Kontakt os pr. e-mail eller telefon, for yderligere information og oprettelse.
Begrænsninger i varekøb
For kunder der får leveret direkte til døren, er der ingen begrænsninger i køb af vores forskellige kassetyper og tillægskasser og andre varer som f.eks. kaffe og brød.
For kunder der får leveret til et udleveringssted er det kun muligt at bestille vores grønt, mix og frugtkasser.
Returkasser
Kasserne som vi anvender til leveringen, er Buresødals ejendom og må ikke bruges til andre formål. Husk at stille den/de tomme kasser frem til vognmand eller udleveringssted. Det er vigtigt at vi får alle kasser retur. Anbring gerne de tomme kasser i læ for regn og sne så kasserne ikke bliver beskidte. (Der er ikke noget så surt som at få beskidte og tilisede tomme kasser ind i varebilerne). Undgå at placere de tomme kasser direkte på græs, jord og grus.
Vores returkasser er af plast og er godkendt til fødevarebrug.
Beskyttelse af varer ved frost og varme
Det er muligt at købe en isoleringshætte hos os, som passer uden på kasserne. Den er god at have hvis ikke lige der findes ordentlig beskyttelse på ejendommen mod frost og solskin. Hætten koster 60 kr. og kan bestilles ved at logge sig ind på hjemmesiden. Hætten er efter køb, kundes ejendom.
Reklamation
Vi gør vores bedste for at pakke de bedste og mest friske varer med i kasserne. Alligevel kan kvaliteten drille og der kan ske menneskelige fejl under pakning og sortering.
Derfor tilbyder vi fuld kompensation for alt dårlig grønt og frugt som du evt. måtte modtage. Send os en mail eller ring os op, så vi kan få besked og yde kompensation.
Fortrydelsesret
Der er ingen fortrydelsesret ved køb af fødevarer og levnedsmidler.